Jeg vil være parterapeut
Det skal slet ikke se ud som om at det er en stor hemmelighed at min mand og jeg længe virkelig har haft meget brug for noget parterapi. Vi har længe skændtes, han og jeg har slet ikke haft mulighed for at blive enige om noget som helst. Hver lillebitte ting kan skabe en debat, hvilket er frygteligt for han og jeg virkelig elsker hinanden højt. Han og jeg bestemte af den grund at besøge sådan en parterapeut. Hverken min mand eller jeg havde aldrig prøvet parterapi før, han og jeg havde jo ikke rigtig haft brug for sådan noget som parterapi. Undertegnede er lidt mistroisk da han og jeg skulle bestille en tid, undertegnede tænkte hvordan sådan en person skulle hjælpe mig og min mand, personen kendte os jo slet ikke. Vi blev alligevel helt enige om, for at det slet ikke kunne skade vores forhold at vælge at prøve, det er jo sådan at det allerværste der kunne ske ville være tilfældet af at det slet ikke hjælper os. I tiden helt op til at han og jeg skulle til vores parterapeut blev vores skænderier værre. Undertegnede er næsten ved at give op, for undertegnede troede næsten slet ikke på at mit og min mands ægteskab nogensinde kunne blive præcis det samme igen.
Han og jeg indgik en aftalte, han og jeg lovede hinanden at vi ville være fuldstændigt ærlige under vores parterapi. Undertegnede vidste at vores fuldstændige ærlighed vil komme til at gøre rigtig ondt, men hvis dette kunne være til gavn for os, så vil det blive det værd. Den store dag kom hvor han og jeg skulle have vores allerførste møde hos parterapeuten, min mand og jeg er faktisk slet ikke uvenner hele den morgen. Min mand holdt min hånd på vej ud til vores bil, undertegnede mindes slet ikke hvornår han sidst har gjort det, skønt det virkelig var dejligt. Da vi var på vej ud til vores parterapi lurede undertegnede lidt på min mand, undertegnede kunne fornemme sorgen i hans blik, det var underligt, for det var som om at undertegnede kiggede rigtigt på min mand for første gang i lang tid. Hans brune øjne fortalte at han er meget ked af det, undertegnede behøvede slet ikke sådan en parterapeut, for at vide at han ønskede at det hele var helt anderledes. Undertegnede blev nødt til at se direkte ud af vores vindue i bilen, undertegnede kan på det tidspunkt fornemme mine tårer presser lidt på.
Da min mand og jeg ankom til stedet hvor vi skulle have vores parterapi gik det pludselig helt op for mig, alt hvad han og jeg faktisk havde forvoldt ved hinanden i lang tid, den måde han og jeg havde såret hinanden på. Hvad i alverden er der dog sket i løbet af hele dette sidste års tid siden han og jeg nu var nede ved sådan en parterapeut. Undertegnede havde meget svært ved at placere de mange episoer inde i mine tanker, det absolut eneste jeg mindes netop i det sekund hvor han og jeg træder ind af døren for at få parterapi er, prævis hvor højt jeg elsker min mand. Da han og jeg satte og begge to ned i sofaen, faldt min kæreste fuldstændig sammen. Han og jeg nåede ikke overhovedet at kunne fortælle et ord, han begyndte bare at græde. Min mand fik fremstammet at han er ked af det, at det hele er noget værre rod. Bagefter vores allerførste møde med denne venlige parterapeut er han og jeg faktisk begge to trætte. Det føltes lidt som om vi havde været igennem sådan en følelsesmæssig boksekamp. Undertegnede er alligevel helt sikker på, at dette er virkelig godt for os at få parterapi. Vi har gået hos parterapeuten i mere end seks måneders tid, det har faktisk været til stor hjælp for os. Han og jeg skændes slet ikke over små episoder, han og jeg husker nu at vise kærlighed og han og jeg taler sammen. Det har været rigtig slemt at få perterapi, skønt det absolut havde været det hele værd. Undertegnede ved at vores fremtid ser god ud nu.